Taxameter- og tilskudssystem

DEG’s bestyrelser (DEG-L og DEG-B) har i fællesskab udarbejdet fem pejlemærker, der skal understøtte et fremtidigt taxameter- og tilskudssystem, der er robust overfor samfundsmæssige forandringer og kan understøtte de uddannelsespolitiske målsætninger. Pejlemærkerne tager afsæt i gennemarbejdede faktaark og analyser af det nuværende taxameter- og tilskudssystem, og skal at bidrage til at skabe en nuanceret dialog om fremtidens taxameter- og tilskudssystem og de udfordringer det skal løse. 

Taxameter- og tilskudssystemet skal være enkelt og gennemsigtigt

Taxameter- og tilskudssystemet består i dag af mange taxametre, takster og tilskud, der afspejlende skiftende politiske prioriteringer. Hvilket har resulteret i, at man i dag har et system, der langt fra er er enkelt og gennemskueligt. Vi foreslår, at antallet af takster og tilskud nedbringes samt at den aktivitetsuafhængige andel af taxameter- og tilskudssystemet hæves, så skolerne bliver mere robuste overfor aktivitetsudsving og kan imødekomme ønsket om et bredt geografisk dækkende uddannelsestilbud. 

Taxameter- og tilskudssystemet skal kunne adressere strukturelle problematikker

Det er nødvendigt at taxameter- og tilskudssystemet fortsat imødekommer strukturelle problematikker, der konstant påvirker vilkårene for at drive uddannelse. I dag imødekommer omfordelingstaxametrene og -tilskuddene enkeltstående strukturelle problematikker, men kan i deres kombination komme til at virke modsigende. Størstedelen af de intuitioner, der i dag får udkantstilskud, modtager også socialt taxameter, men samtidig har de i overvejende grad et reduceret bygningstaxameter. 

Grundtilskuddet bør være udbudsbestemt frem for institutionsbestemt

Den overvejende grund til fusioner igennem tiden har vist sig at være opretholdelsen af lukningstruet uddannelsesudbud. Bortfald af grundtilskud ikke bør være en barriere for dette. 

De politiske målsætninger forankres i ministeriets faglige tilsyn fremfor i taxameter- og tilskudssystemet

Taxameter- og tilskudssystemet som vi kender det i dag er med tiden blevet pålagt incitamentsstrukturer til at imødekomme politiske målsætninger. Men det er uhensigtsmæssigt at imødekomme politiske målsætninger gennem en økonomisk incitamentsstruktur, da elevernes tav og undervisernes faglige stolthed er en central faktor og bør spille en større rolle end økonomiske incitamenter. Derfor bør målsætningerne i stedet forankres i ministeriets faglige tilsyn, således institutionerne mere målrettet kan arbejde for bedre uddannelsestilbud. 

Sammenlignelige uddannelser bør ligestilles økonomisk

I dag er der uforklarlige taxameterforskelle mellem de gymnasiale uddannelser. Der ydes i dag incitamentstaxameter for gennemførelsen af specifikke A-niveaus fag på én gymnasial uddannelse og ikke på en anden, til trods for at de samme specifikke fag. Samtidig findes der også økonomiske uligheder i udkantstilskuddet mellem de erhvervsgymnasiale og de almengymnasiale uddannelser. Vi foreslår, at der foretages et taksteftersyn, hvor man tager højde for bl.a. den teknologiske udvikling, der har fået udgifterne til at vokse til fx laboratorier og teknologirettede fag som IT. Taxameterbevillingerne bør afspejle de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af uddannelserne. 

Vi håber, at politikerne vil lytte til og medtage vores forslag til, hvordan vi i fremtiden skaber et taxameter- og tilskudssystem, der kan gøre systemet mere agilt, enkelt og ikke mindst gennemsigtigt, samt give skolerne ens vilkår i forhold til undervisning, vejledning og trivsel hos eleverne. Der er en uforklarlig forskel mellem hhx og stx på cirka 10,8 pct. pr. årselev.