Økonomi i AMU

Baggrund

Ønsker man som ufaglært eller faglært at videreuddanne sig vil det typisk ske med et kursus indenfor arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som er en del af videre- og efteruddannelserne (VEU). AMU er kortvarende kompetencegivende kurser, som kan tages enkeltvis eller stykkes sammen efter behov. Nogle kurser giver merit til erhvervsuddannelserne. Efter gennemførelse får kursisten et deltagerbevis.

Såvel ledige som ansatte og selvstændige kan benytte sig af AMU-kurserne, men der gælder forskellige regler mht. betaling og refusion af kurserne.

Data i dette notat er fra 2019, idet 2020-data adskiller sig grundet Covid-19, som bl.a. har medført at AMU-kurser er aflyst.

Finansiering af AMU-kurserne

For de fleste AMU-kurser er der en deltagerbetaling, som fastsættes år til år og ligger på 100-300 kr. Hvorvidt der er yderligere deltagerbetaling, afhænger af uddannelsesniveau. Deltagere med en uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau betaler den almindelige deltagerbetaling på de 100-300 kr., hvor deltagere med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling (svarende til taxametertilskuddene inkl. moms og den almindelige deltagerbetaling). Der er dog åbnet op for prisen på certifikatkurser i AMU er den samme for alle uanset uddannelsesniveau i 2020 og 2021.

For at finansiere AMU-kurserne udbetaler Børne- og Undervisningsministeriet taxameter til de godkendte institutioner, herunder erhvervsskolerne. Kurserne er placeret indenfor en række takstgrupper, hvor takstgruppe 2 er den laveste og takstgruppe 13 er den højeste. I takstgruppe 13 ligger AMU-kurser indenfor bl.a. maskinbetjening, som er omkostningstungt at udbyde.

I figur 1 er listet efter kursistdeltagere de 10 mest benyttede rekvirenttyper (den finansierende myndighed). Det er primært Børne- og Undervisningsministeriet (UVM), som står for knap 76%. Kommunerne står for knap 20%. Bemærk, at der kan være eventuel deltagerbetaling på kurserne alligevel, altså medfinansiering fra kursisten.

Øvrige rekvirenttyper som ikke fylder så meget, kan være udenlandske statsborgere eller private virksomheder, som betaler for den fulde deltagerbetaling, hvis medarbejdere har en videregående uddannelse.

Indenfor arbejdsmarkedet

Virksomhederne betaler den almindelige deltagerbetaling for faglærte og ufaglærte som er fastsat for de respektive kurser for deres medarbejdere på AMU-kursus. 2 Børne- og Undervisningsministeriet giver tilskud (taxameter) til uddannelsesinstitutionerne efter et finanslovsfastsat takstkatalog

Modtager kursisten løn under AMU-kurset vil kursistens arbejdsgiver kunne søge VEUgodtgørelse svarende til dagpengesatsen som kompensation for afholdte lønudgifter. Modtager kursisten ikke løn fra virksomheden i undervisningstiden, skal kursisten selv søge.

Derudover kan arbejdsgiveren søge om befordringstilskud, som er et tilskud til at dække de udgifter, medarbejderen har til transport mellem bopæl og kursussted. Samt søge om opholdstilskud, hvis kursisten skal bo i nærheden af uddannelsesstedet under kurset. Det kan fx være, at et specifikt AMU-kursus kun udbydes få steder i landet.

Det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der står for udbetaling af VEUgodtgørelse. Satsen for VEU-godtgørelse svarer til 100 % af højeste dagpengesats. Med få undtagelser kan der modtages VEU-godtgørelse i op til 10 uger, svarende til 370 timer, inden for et kalenderår.

Udenfor arbejdsmarkedet

Vurderer kommunen (jobcenteret), at den ledige skal deltage i et AMU-kursus, indgår de en aftale med en uddannelsesinstitution og betaler deltagerbetaling svarende til taxametertilskuddene inkl. moms. Når kurset er gennemført, sender uddannelsesinstitutionen en faktura til kommunen