Digital teknologiforståelse på hhx og htx

Indhold
Gymnasier
Elev, computer

Hvad kendetegner de digitale teknologiforståelseskompetencer, som eleverne opnår på hhx og htx? DEG har undersøgt, hvordan der arbejdes med digital teknologiforståelse på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Undersøgelsen indikerer, at it/tekniske fag og den tværfaglige projektorienterede og anvendelsesorienterede undervisning på hhx- og htx-uddannelserne giver eleverne et stærkt fundament for at udvikle digitale teknologiforståelseskompetencer, der både indeholder at kunne konstruere innovative løsninger med og danne en kritiske forståelse ved brug af digital teknologi. Undersøgelsen indikerer, at digitale teknologiforståelseskompetencer på hhx og htx kan opdeles i 5 kompetenceområder.​ 

  • Viden om digitale teknologier
  • Anvendelse af digitale teknologier
  • Kritisk forståelse for brug af digitale teknologier
  • Konstruktion af digitale teknologier
  • Innovative løsninger med digitale teknologier

De fem kompetence områder uddybes længere nede i analysen. 

Forskellige kompetencer på hhx og htx

Undersøgelsen viser også meget tydeligt, at hhx-uddannelsen og htx-uddannelsen har hver sine styrker i forhold til at sikre, at eleverne opnår digitale teknologiforståelseskompetencer. De forskellige styrker på hhx og htx kan illustreres således: 

Illustration af styrkerne i digitale teknologiforståelseskompetencer på hhx og htx
Illustration af styrkerne i digitale teknologiforståelseskompetencer på hhx og htx

Htx’erne er teknisk stærke i at mestre og konstruere digitale teknologier – ofte målrettet et specifikt formål eller løsning af et samfundsproblem. De har interesse for produktudviklingen som proces og er stærke i engineering metode. Hhx’erne er mindre teknisk stærke - deres interesse ligger i forretningsudvikling, kommunikation og design. De er stærke i at designe nye løsninger med eksisterende digitale teknologier til en specifik målgruppes behov (interaktionsdesign) og gode til at kommunikere løsninger ved brug af digitale værktøjer.

Forskellene stammer ikke kun fra, at uddannelserne har forskellige fag og fagligt fokus, men også at elevgruppen og lærerkompetencerne er med til at skabe særlig DNA eller kultur på uddannelserne.

Forskellen på hhx’erne og htx’erne illustreres her af et par informatiklærere, der underviser på begge uddannelser:

"Hhx, det er meget sådan app og hjemmeside og en lille smule database. Vi er begyndt med mikrobit..altså en chip, hvor man fx kan sætte censorer til, så man fx kan måle temperaturer eller fx bygge en lille bil…det er hands on”

”Hhx’ere bruger de nemmere teknologier, når de konstruerer, fx en app, da de helst vil se resultatet med det samme. Hvor med htx’erne er det mere fra bunden, sådan: hvorfor gøre det nemt, når det kan være svært"

Fem kompetenceområder indenfor digital teknologiforståelse 

Undersøgelsen indikerer, at teknologiforståelse på hhx og htx kan forklares gennem fem kompetenceelementer. De fem elementer indgår som byggesten i undervisningen på hhx og htx, som til sammen giver eleverne kompetencer og dannelse indenfor digital teknologiforståelse.

Undervises eleven i alle fem elementer vil eleven både have teknisk og almen viden om digitale teknologier. De vil have tekniske færdigheder, så de kan anvende digitale teknologier, og vil samtidig kunne reflektere kritisk over konsekvenserne ved brugen af dem. Eleverne vil kunne konstruere nye digitale produkter samt i kombination med fagligheder fra andre fag kunne skabe målrettede løsninger med eksisterende eller nye digitale teknologier.

Digital teknologiforståelse
Illustration af de fem elementer, som digital teknologiforståelse på hhx og htx består af.

De fem elementer er illustreret cirkulært, da forskellige undervisningsforløb kobler byggestenene på kryds og tværs, ligesom tyngden af de forskellige byggesten er forskellig fra fag til fag og fra lærer til lærer.

Viden om digitale teknologier

Det første element handler om viden. Eleverne skal opnå og besidde viden om digitale teknologier, om brugen af dem og om historien bag dem. Der er her tale om både kendskab og viden om eksempelvis apps, hjemmesider, algoritmer, html, digitale copyrights og cookies.

Anvendelse af digitale teknologier

Det andet element handler om anvendelse. Eleverne skal kunne anvende digitale teknologier, hvilket indebærer at forstå teknologien bag anvendelsen. Eksempler på anvendelse kan være at anvende apps, navigere rundt på hjemmesider, foretage informationssøgning i digitale databaser (fx statistik- eller virksomhedsdatabase), bearbejde data i fx matematikprogram eller excel. Anvendelse er også at kunne formidle via digitale præsentationsprogrammer (fx screencast, podcast, film, power point) eller designe eller illustrere via digitale designværktøjer som fx 3D-print. 

Kritisk forståelse for brug af digitale teknologier

Det tredje element er kritisk forståelse. Eleverne skal kunne reflektere over konsekvenser ved brug af digitale teknologier og undersøge motiver bag teknologierne. Denne kompetence kommer til udtryk, når eleverne har forståelse for de digitale aftryk, som vi sætter fx via cookies, når de får begreb om, hvilken information man kan stole på og hvad der er fake news, når de kan afkode motiver og budskaber og når de forholder sig til etiske dilemmaer i deres færden på internettet fx i forhold til deling af materiale.

Elevernes forståelse af konsekvenserne ved brug af digitale teknologier styrkes, når de lærer om anvendelse af teknologien fx ved at kunne kode algoritmer eller afprøve teknologi i praksis.

Informatiklærer fortæller, hvad det giver af forståelse, når man anvender det funktionelle i undervisningen til at opnå kritisk forståelse. Eksemplet er fra et studieområdeforløb på hhx om digitalisering, der handler om it-sikkerhed og visning af, hvordan vi bliver overvåget på nettet:

”Vi bruger plugins til browseren, som de installerer. Så lærer de funktionelt at bruge dem, og så lærer de betydningen af cookies. Hvis de fx går ind på Ekstra Bladet og slår den fra, så den tillader alle cookies, så kan de se, at den pludselig har smidt 100 cookies ind på din computer og så..uha det var ikke så rart. Og tilsvarende med IP-adresser, så du kan få det til at se ud som om din computer sidder i New York.”

Informatiklæreren fortsætter om læring af it-sikkerhed på htx:

”It-sikkerhed på htx er noget andet, for der konstruerer de også. Der kan vi lave noget, hvor de hacker hinanden i et lukket netværk. Hvor de sidder og arbejder med nogle værktøjer.. og forsøger at sende hinanden over på andre hjemmesider. Fx ham derovre tror, han er ved at gå på Facebook og så prøver jeg at sende ham over til min bibelforening for eksempel”

Konstruktion af digitale teknologier

Fjerde element handler om elevernes evne til at konstruere og bygge digitale teknologier. Eleverne lærer at mestre udviklingsprocesser gennem engineering metode og projektmetode. Denne form for metodearbejde kan indebære at eleverne udvikler teknologi, der har til formål at bidrage til løsning af en problemstilling. Det kan fx være at kode en app, bygge en hjemmeside i html eller konstruere et spil i Unity. Det kan også være, at eleven konstruerer en prototype af et nyt projekt digitalt, fx via 3D-print.

Innovative løsninger med digitale teknologier

I den femte og mest komplekse kompetence lærer eleverne at analysere en problemstilling eller et behov og derefter designe en innovativ eller kreativ løsning hertil. Løsningen kan indeholde konstruktion af digital teknologi, men løsningen kan også bestå i at anvende eksisterende teknologi tilpasset målgruppens behov på en ny måde. 

Kompetencen kan komme til udtryk ved at en elev udvikler et nyt digitalt produkt fx en app eller en teknisk løsning til en virksomhed eller organisation, som kan være med til at løse et samfundsproblem (fx indenfor sundhed, ressourceforbrug eller miljø). Det kan også være, at eleven anvender en eksisterende digital løsning til forretningsudvikling der fx har til formål at gøre en serviceydelse eller en produktionsproces mere økonomisk, social eller miljømæssig bæredygtig.

For at opnå denne kompetence må eleven have de 4 foregående kompetencer, men også trække på sin faglighed fra andre fag til at analysere problemstillingen/behovet og vurdere løsningspotentialet.

 

Hvordan lærer eleverne digital teknologiforståelse på hhx og htx?

Undersøgelsen indikerer, at der er nogle centrale forhold på hhx og htx, der skaber særlige erhvervsfaglige kompetencer indenfor digital teknologiforståelse. Det handler blandt andet om, at anvendelsesorienteret og tværfaglig undervisningsmetode kombineret med undervisning i Informatik og andre teknologiske fag styrker tekniske færdigheder og elevernes forståelse og refleksionsevne, hvilket resulterer i høj digital faglighed hos eleverne.

Undervisningsformen og erhvervsskolemiljøet på hhx og htx giver erhvervsrettede kompetencer og mulighed for konstruktion af digitale teknologier og innovative digitale løsninger rettet mod det virkelige erhvervsliv.

Anvendelsesorienteret undervisning

Den problemløsende og praksisrettede undervisningsform med afprøvning og projekt/procesarbejde giver en praktisk erkendelse, hvad digitale teknologier kan, og dermed gode forudsætninger for at kunne konstruere nye digitale teknologier, som afhjælper behov i samfundet.

Tværfagligt samarbejde eller lærere med en fagkombination af IT/teknologi og humanistiske/samfundsfaglige fag giver mulighed for at kombinere forskellige videnområder og metoder til at kunne tænke samfundsproblemstillinger eller kunders behov sammen med teknologiske løsninger og måske endda konstruere digitale teknologiprodukter.

Illustrativt eksempel fra lærer med fagkombinationen informatik og afsætning (hhx):

”I afsætning har vi online markedsføring og de forskellige muligheder der er i det. Jeg går nok mere i dybden med algoritmebaseret marketing ift. hvad man skal, men det giver en vigtig forståelse for, hvordan teknologien virker”.

I en anvendelsesorienteret undervisning på hhx og htx er der fokus på innovation og handlekompetence. I et eksempel fra en skole lærer eleven at hacke i et lukket kredsløb for at forstå, hvordan teknologien fungerer. Samtidig dannes eleven i at kunne handle på disse udfordringer ved at udvikle nye mere sikre produkter/løsninger.

Uddannelser med fundament i erhvervslivet

At have undervisere med erhvervserfaring i den erhvervsrettede fagrække blev gennemgående forklaret som centralt for at opnå den særlige erhvervsgymnasiale digitale teknologiforståelse. Lærernes erfaring med at bruge faget i praksis smitter af i emner, undervisningsmetoder og arbejdsprocesser i undervisningen. Gennem undervisningen lærer eleverne at forholde sig til hvordan kompetencer og profession på lærernes fagområder bidrager til nytte for andre og derigennem opnår eleverne mindset og handlekompetence til erhvervsrettet dannelse.

Illustrativt eksempel fra teknologilærer (htx):

”Mange (lærere) har ligesom en anden tilgang. En nysgerrig og legende tilgang. Hvordan mon det her virker? Hvad sker der hvis vi gør sådan her? Og så kommer teorien på bagefter. Eleverne lærer de processer vi brugte, da jeg arbejdede som ingeniør.”

Desuden giver den erhvervsrettede fagrække mulighed for et samarbejde med erhvervslivet. Cases og projekter fra erhvervslivet er et centralt element i undervisningen på hhx og htx. En htx-lærer illustrerer:

”I IT-A og Informatik-B er der obligatorisk virksomhedssamarbejde. Vi har også et tværfagligt forløb med Kom/IT-C og Informatik, hvor de laver hjemmesider i et virksomhedssamarbejde. Fx har vi haft et med Højskoleforeningen. De lavede farveladen og designede forsiden i kom/it og konstruerede siden i Informatik.”

Uddannelser i erhvervsrettede miljøer

år undervisere og elever har mulighed for at anvende digital teknologi understøttet af digitalt udstyr/værkstedsfaciliteter på skolen, giver det et stærkt afsæt for læring af digitale teknologiforståelseskompetencer. Det skaber et fundament for at opnå teknisk forståelse, mestring og konstruktion af digitale teknologier, men det giver også ekstra opmærksomhed på det digitale generelt i undervisningen.

Digital teknologiforståelse i fagene

Faglærernes konkretisering af deres fag viste et ret tydeligt mønster af, hvordan forskellige fag arbejder med digital teknologiforståelse og bidrager til elevernes digitale teknologiforståelseskompetencer. Undersøgelsen udfoldede digital teknologiforståelse i 24 forskellige fag, som derefter er kategoriseret ud fra, hvilke af de fem kompetenceelementer, de primært bidrager til. Det skal bemærkes, at undersøgelsen kun indikerer dette mønster.  Interviewene har karakter af stikprøver i fag og undersøgelsen er derfor ikke dækkende til at kunne dokumentere dette mønster. Det vil kræve en større analyse at kortlægge sammenhængen, men skemaet her giver et billede af, hvilke fag der ser ud til at bidrage til hvilke kompetenceelementer:

 

Fag, hvori der arbejdes med digital teknologiforståelse Kompetenceelementer

Informatik, kommunikation og IT, valgfag som programmering

Viden,  anvendelse, kritisk forståelse, konstruktion
Teknologifag, tenikfag Anvendelse, konstruktion, innovative løsninger og kritisk forståelse
Økonomiske og samfundsfaglige fag Anvendelse, kritisk forståelse, innovative løsninger
Humanistiske fag Kritisk forståelse, anvendelse
Tværfaglige projekter Alle fem kompetenceelementer kan komme i spil

Værd at bemærke er, at hvordan fagene arbejder med digital teknologiforståelse afhænger også helt naturligt af faglærernes baggrund og fagkombination. Interviewene indikerede, at lærere med en fagkombination, som indeholder informatik eller teknologi, giver et stærkere digitalt /teknologisk fokus i deres andre fag, både i form af emne og som arbejdsredskab. Det samme gør sig gældende i tværfaglige projekter – digitalisering er ofte et af studieområdeprojekterne på både hhx og htx.

Data

5 fokusgruppeinterviews af ca. 2 timers varighed med 5-7 informanter. Informanterne i hvert interview er lærere fra både hhx og htx og fra forskellige faggrupper. I alt deltog 31 lærere, hvoraf 18 var fra hhx og 13 var fra htx, og de repræsenterer 24 forskellige fag.  Interviewene er fordelt rundt om i Danmark og lærerne kom fra skolerne EUC Sjælland (htx), ZBC (hhx), H.C. Ørsted (htx), U/NORD Lyngby (hhx), Learnmark Horsens (htx og hhx), TECHCOLLEGE (htx), Aalborg Handelsskole (hhx), Odense Tekniske Gymnasium (htx) og Tietgen Handelsskole (hhx).

Baggrund

DEG ønsker med undersøgelsen at afdække, hvordan digital teknologiforståelse kommer til udtryk på hhx og htx og dermed hvordan kompetenceområdet bliver tonet på erhvervsgymnasierne. Formålet er dels at kunne formidle det særegne hhx- og htx-kompetencer i klare budskaber, dels at opnå viden om, hvordan gymnasierne kan udvikle sit arbejde med digital teknologiforståelse, så eleverne forsat opnår stærke erhvervsrettede digitale teknologiforståelseskompetencer.

Emne