Ændret bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Indledningsvist undrer det DEG-L, at ansvaret for at opsøge, formidle og matche elever/lærlinge og lærepladser alene ligger på skolerne, mens de faglige udvalgs opgave, jf. de foreslåede ændringer af bekendtgørelsen, vil blive nedtonet til at omhandle vejledning af godkendte og ikke-godkendte virksomheder inden for udvalgets område. Hvis ændringerne skal forstås sådan, ser foreningen det som, at der reelt er tale om et nybrud ift. opgavefordelingen. Hidtil har det været således, at de faglige udvalg har ansvaret for det lærepladsskabende arbejde, mens skolerne har ansvaret for det lærepladsopsøgende arbejde. Det er, efter DEG-L’s vurdering, en afgørende forudsætning for den samlede succes med trepartsaftalen, at der tilvejebringes flere lærepladser.

Angående regler om øget fleksibilitet i overgang fra grundforløb til hovedforløb (§ 3)
DEG-L bakker op om, at der gives mulighed for, at de faglige udvalg kan beslutte, at flere grundforløb kan være adgangsgivende til en uddannelses hovedforløb. Foreningen håber, at dette kan medføre en øget fleksibilitet, som vil bidrage til mindre frafald, større gennemførsel og på længere sigt flere faglærte.

Angående regler om institutionsspecifik dimensionering (§ 52)
I forbindelse med indførelsen af institutionsspecifik dimensionering ønsker DEG-L endnu en gang at gøre opmærksom på nogle af de udfordringer, der kan være ved brug af dimensionering generelt, jf. §51, da disse også kan gøre sig gældende ved den foreslåede institutionsspecifikke dimensionering, jf. §52. Herunder at et-årige kvoter giver skolerne udfordringer med hensyn til op- og nedskalering af lokaler og medarbejderressourcer fra år til år samt den kommunikative udfordring, der ligger i relation til rekruttering af nye elever, da både elever, deres forældre og vejlederne kan have svært at gennemskue, hvorvidt eleverne kan starte på en given uddannelse. Derudover kan størrelsen på kvoterne også gøre det svært at opretholde økonomisk og fagligt bæredygtige udbud.

Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer vil foreningen desuden gøre opmærksom på, at der lige nu pågår en evaluering af den nuværende dimensioneringsordning, hvorfor det kan være relevant også at inddrage erfaringerne herfra i det videre arbejde med implementeringen af den institutionsspecifikke dimensionering.

Foruden ovenstående finder DEG-L også, at det fremstår uklart, hvilken betydning følgende to punkter under § 52 stk. 3 har for bedømmelsen af, hvorvidt der skal anvendes institutionsspecifik dimensionering:

”1) Skolens udbud af uddannelsen skal med en vis tyngde og over længere tid ikke have opfyldt de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser.

2) Skolen har eller forgæves har haft iværksat initiativer med henblik på at skolen opfylder de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser.”

Slutteligt er DEG-L bekymret for, om skolerne sættes udenfor indflydelse, såfremt indstillingen fra Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser om institutionsspecifik dimensionering udelukkende bygger på oplysninger indhentet fra de faglige udvalg. Her opfordrer foreningen til, at man også inddrager skolernes overvejelser og oplysninger i en eventuel behandling af indstilling til institutionsspecifik dimensionering.

Angående regler om bedre it-understøttelse af lærepladsindsatsen (§ 110, stk. 2)
I forbindelse med de ændrede regler for bedre it-understøttelse af lærepladsindsatsen, og særligt med fokus på kravet om dagsaktuel registrering er DEG-L yderst opmærksom på, at skolerne ikke bliver pålagt unødigt administrativt arbejde. Derfor forventer DEG-L også, at dette sker via de studieadministrative systemer, jf. krav i systemrevisionsbekendtgørelsen, således at skolerne ikke skal foretage yderligere manuelle indtastninger.

Angående regler om tidligere aftaleindgåelse, skolernes entydige ansvar for at skaffe lærepladser samt skolernes opfyldelse af måltal (§ 110-113 og § 118, stk. 3)
DEG-L bakker op, at der med ændringerne af bekendtgørelsen skabes øget fokus på sikring af et tilstrækkeligt antal lærepladser til alle kvalificerede, der gennemfører et grundforløb. Det er vigtigt for at sikre den enkelte elevs mulighed for at fuldføre uddannelsens hovedforløb.

Det undrer dog DEG-L, at skolernes lærepladsopsøgende arbejde kobles en til en med måltalsopfyldelsen. Skolerne har ingen mulighed for at ”tvinge” virksomheder til at tage elever eller sanktionere disse, når de ikke gør det, ligesom det også er de faglige udvalg og ikke skolerne, der fortsat skal godkende virksomhederne til at måtte have elever/lærlinge. Derfor mener DEG-L, at det må være et fælles ansvar for skoler og faglige udvalg, at der skabes de lærepladser, der skal til for at aftalens måltal opfyldes, hvilket foreningen også gerne ser afspejlet i bekendtgørelsens ordlyd. Et forslag hertil kan ses længere nede i høringssvaret.

I forhold til det foreslåede § 112 stk. 5, som omhandler, at ”skolerne skal søge at indgå flerårige aftaler med virksomheder om antal elever og lærlinge med henblik på, at der kan opnås en større og stabil pulje af lærepladser”, opfordrer DEG-L til, at arbejdet hermed ligeledes foregår i et samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg. Dette bør således også fremgå i bekendtgørelsen ved at tilføje de faglige udvalg, så det fremgår, at ”skolerne skal med hjælp fra de faglige udvalg søge at indgå…”

Angående regler om de faglige udvalgs styrkede lærepladsopsøgende indsats (§ 114)
Jævnfør de i høringssvaret tidligere beskrevne problemstillinger i forhold til at sikre et tilstrækkeligt antal godkendte lærepladser til alle elever/lærlinge, samt at disse bliver matchet med en elev, undrer det DEG-L, at de faglige udvalgs opsøgende arbejde, med ændringen af bekendtgørelsen, er omskrevet til vejledning af virksomheder fremfor et fokus på at tilvejebringe lærepladser. DEG-L har forstået det således, jævnfør Børne- og Undervisningsministeriets tidligere kommunikation i forbindelse med høring af erhvervsuddannelsesloven, at de faglige udvalg skal spille en central rolle i forhold til målsætninger om fremrykning, flere lærepladser og øget tiltrækning til erhvervsuddannelserne med henblik på at bidrage til flere faglærte i Danmark. Herunder, at der skulle være en kobling mellem de faglige udvalgs styrkede rolle og de centralt fastsatte måltal.

På den baggrund er det fortsat DEG-L’s forventning, at opgaven med at sikre tilstrækkeligt med lærepladser vil skulle løftes af skoler og faglige udvalg som følge af de faglige udvalgs særlige adkomst til virksomheder. Jævnfør dette og de forudgående pointer i høringssvaret vil DEG-L anbefale, at det præciseres i formuleringen af § 114 stk. 2 pkt. 2 ved at ændre dette til: ”De faglige udvalg skal samarbejde med skolerne om opsøgning af lærepladser og understøtte skolerne i deres lærepladsopsøgende arbejde”.

Derudover mener DEG-L, at skolerne også bør høres ift. processen med redegørelse for det faglige udvalgs lærepladsopsøgende arbejde, jf. forslagets § 114 stk. 4, da foreningen antager, at denne redegørelse også kan have indflydelse på, om en skole pålægges en eventuel institutionsspecifik dimensionering. Derudover bør en skole også få en sådan redegørelse tilsendt, såfremt de indgår i/er nævnt i den.

Regler om skærpet pligt for elever til registrering som lærepladssøgende (§ 119, § 120, § 122 og § 127)
Hvad angår både § 121 om at enhver lærepladssøgende har pligt til aktivt at søge de konkrete lærepladser, som skolen eller oplæringscentret anviser den søgende samt § 112 stk. 2 om skolernes forpligtelse til at tilrettelægge formidlingsprocessen mellem virksomheder og elever med henblik på, at eleverne søger ledige lærepladser, som skolerne anviser, jf. § 121 og § 128, så oplever skolerne allerede nu, at der kan være udfordringer med elever, der ikke søger de lærepladser, som de bliver henvist. Opfølgning i forhold til EMMA- kriterierne vil kun medføre, at eleverne ikke kan optages i skoleoplæring. DEG-L opfordrer til, at det bliver kommunikeret, hvilke handlemuligheder skolerne har overfor elever, der ikke vil søge læreplads, mens de er i gang gå grundforløbet.

Angående EUX
For visse uddannelser kan det ses på andelen af elever i skoleoplæring, at der er en overrepræsentation af EUX-elever i forhold til EUD-elever. Derfor vil DEG-L gerne udtrykke sin bekymring for, at der ikke tages særskilt stilling til de udfordringer, der knytter sig til lærepladssituationen for elever/lærlinge på den tekniske EUX. Hermed menes, at det tager længere tid for elever/lærlinge på disse uddannelser at finde en læreplads, hvorfor der er en risiko for, at flere elevers uddannelse konverteres fra EUX til EUD i arbejdet med at sikre den tidlige aftaleindgåelse.

Foruden ovenstående har DEG-L ingen yderligere bemærkninger til den fremsendte, ændrede bekendtgørelse.