Udkast til ”Vejledning for projekter med tilskud fra de decentrale erhvervsfremmemidler”

DEG-L høringssvar

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) takker for muligheden for at afgive høringssvar til høringen om udkast til vejledning for projekter med tilskud fra de decentrale erhvervsfremmemidler.

DEG-L finder det positivt, at der nu gives mulighed for indsendelse af en idébeskrivelse, som kan drøftes med styrelsen, inden udarbejdelse af den endelige ansøgning. Ligeledes bifalder DEG-L muligheden for projektansættelse og standardsats, hvilket vil være en administrativ lettelse for skolerne. DEG-L er også glade for, at gyldigheden af digitale underskrifter nu står eksplicit i vejledningen.

DEG-L bemærker, at formuleringerne i afsnit 2.13.1.14 i udkastet til vejledning vedrørende overheadtillæg viderefører bekendtgørelsens formuleringer, som skaber uklarhed over, hvilke overheadtillægsregler der er gældende i forhold til medarbejdere erhvervsuddannelsesinstitutioner og almen gymnasiale uddannelsesinstitutioner.