Reviderede afgangsårsager

DEG bakker op om, at antallet af afgangsårsager reduceres, men har fra foreningens medlemsskoler modtaget kommentarer, som du kan finde i dokumentet nedenfor til højre.

• Ønske om at det i vejledningen fremgår, hvorvidt de enkelte afgangsårsager har indflydelse på elevens SU.
• Ønske om at der tilføjes afgangsårsagen ”Afbrudt grundforløb og opstart uddannelsesaftale” for erhvervsuddannelsesområdet. Afgangsårsag 7 (Uddannelsesskift) bruges udelukkende til GF1-elever, som får aftale, men der mangler en afgangsårsag til GF2-elever, som afbryder forløbet og går i nymesterlære. Det kunne være en fordel, at afgangsårsagen ”Afbrudt grundforløb og opstart uddannelsesaftale” også bruges til GF1-elever, som får en aftale i stedet for afgangsårsag 7 (Uddannelsesskrift), da man dermed vil få overblik over, hvor mange elever der afbryder både GF1 og GF2, fordi de får en aftale.
• Ønske om at der tilføjes afgangsårsagen ”Ansøgning trukket”. Denne er relevant, når eleverne er optaget, men inden (eller i forbindelse med) opstart meddeler, at de ikke ønsker at starte alligevel. Denne afgangsårsag skal ikke tælle med i den afgivne institutions statistikopgørelse over afbrud. Jf. desuden kommentarer nedenfor under afgangsårsag 1, man kunne fx omdøbe afgangsårgang 1 til ”Ej mødt/ansøgning trukket”.
• Der er tvivl om, hvorvidt skolerne kan benytte afgangsårsagen ”Fuldført” ved brobygningseleverne. En elev på CØSA 2571 eller 2575 kan godt optræde flere gange på samme CØSA-kode, hvor skolerne så hver gang skriver ”fuldført”. Hvordan påvirkes data af dette?
• Fra vejledere er der ønske om at se på yderligere afgangsårsager, idet den tidligere opdeling er relevant ift. planlægning af indsatser for at mindske frafald fx med følgende (jf. også kommentarer nedenfor til afgangsårsag 3 (Private årsager)): Side 2 af 3 o
  Begyndt forfra på samme uddannelse -samme skole, Sygdom, For meget fravær, Manglende social trivsel og Skoletræt
  Eller: Fysisk sygdom, Psykiske udfordringer, Mistrivsel vedr. skolen og Mistrivsel vedr. private forhold
• Ang. afgangsårsag 1 (Ej mødt)
  Skolernes ønsker at få uddybet hvilken betydning har denne afgangsårsag i relation til elevernes uddannelsesforsøg. Der er udfordringer mht. at eleven ved optagelsesprøven ikke er oprettet på et GF2 elevforløb, og dermed kan koden ikke anvendes. Hvis eleven ikke består optagelsesprøven, så ajourføres det i optagelsesbilledet. Dette vil derfor ligeledes være en udfordring mht. afgangsårsag 4 (Ikke bestået prøve/eksamen/optagelsesproces).
• Ang. afgangsårsag 2 (Faglige krav)
  Der er ønske om, at det specificeres at denne ikke indeholder personlige forhold, men udelukkende det faglige niveau. Fx bør social mistrivsel og øvrige trivselsspørgsmål i stedet kobles på afgangsårsag 3 (Private årsager) eller der kan fx opretholdes afgangsårsagen ”Eleven trives ikke i skolens miljø”.
  Afgangsårsagen kunne evt. opdeles i to koder, henholdsvis for højt og for lavt niveau.
• Ang. afgangsårsag 3 (Private årsager)
  Skolerne benytter afgangsårsager som sygdom, ikke uddannelsesparat, fortrudt uddannelsesvalg samt at eleven trives ikke i skolens miljø, som formentlig alle bliver samlet i private årsager fremover. Denne kategori gør det derfor ikke muligt for at evaluere skolernes frafald i samme grad som tidligere.
• Ang. afgangsårsag 5 (Bortvist)
  Skolerne bortviser typisk ikke elever pga. manglende studieaktivitet. I stedet anvendes af fraværsårsagen personlige forhold, eller fortrudt uddannelsesvalg.
• Ang. Afgangsårsag 7 (Uddannelsesskifte)
  Denne afgangsårsag giver mulighed for at se, hvad der sker med eleven, men den siger ikke noget, om årsagen til skiftet. Ofte når elever topper, fortsætter de i en anden uddannelse, og med denne afgangsårsag får man ikke indsigt i, hvorfor eleven skifter. Hvis målet med afgangsårsagen er, at skolerne skal kunne bruge dem i evalueringsøjemed, har de brug for specificeringsmuligheder. Alternativt risikerer man at skolerne må lave egne registreringsårsager ved siden af, hvilket de helst vil undgå.
• Ang. afgangsårsag 8 (Uddannelse fortsættes på anden institution)
  Er det korrekt forstået, at den ikke skal anvendes ved afslutning af udlån til anden institution, da eleven kommer tilbage til skolen, altså udlånet er kun i en kortere periode?
• Ang. Afgangsårsag 10 (Fuldført GF2 eller studiekompetencegivende forløb - fortsætter ej)
  I tilfælde, hvor en elev består grundforløbet og søger skoleoplæring, er eleven teknisk set udmeldt fra uddannelsen. Skolen ved ikke på daværende tidspunkt, om eleven er optaget i skoleoplæring en måned senere. Hvordan skal skolen ved forholde sig til det?
• Ang. Afgangsårsag 12 (Orlov – hvis eleven har sygeorlov og fortsætter uddannelsen)
  I tilfælde, hvor eleven har sygeorlov på grundforløbet, udmeldes eleven ikke, men sigter ofte mod genstart på nyt grundforløb for at sikre, at eleven ikke bruger grundforløbsklip. Betyder det, at eleven afbryder uddannelsen hvis denne afgangsårsag benyttes?
• Ang. Afgangsårsag 15 (Læreforhold er ophørt)
  Relevant at fastholde afgangsårsagen. Skolerne bruger det bl.a. aktivt til at synliggøre hvor mange elever der falder fra pga. ophævelse af uddannelsesaftale.
  For at få bedst mulig nytte af afgangsårsagen skal følgende definere/besvares:
  - Gælder læreforhold både for lærlinge og SKP-elever?
  - Skal afgangsårsagen bruges hvis en elev uforskyldt mister sin uddannelsesaftale og efterfølgende optages i            skoleoplæring? Hvis det er tilfældet og eleven stopper i skoleoplæring efter en uge, tæller én elev da to gange i statistikken? Men hvis eleven fortsætter i skoleoplæring, er uddannelsen ikke afbrudt?
  - Hvordan tæller det med, hvis eleven ophæver sin uddannelsesaftale for at fortsætte på en anden læreplads? Fx i prøvetiden.
  Generelt anbefaling om en tydelig vejledning til skolerne om, hvad der skal registreres her.

Derudover er det et stort ønske, at det i uddannelsesstatistikken bliver muligt at se, hvor eleverne er x antal måneder efter fuldført. Som det er nu, er gruppen under ”Uoplyst” forholdsmæssig stor. Vi foreslår, at denne grupperes i Beskæftigede, Arbejdsløs, Udenfor arbejdsstyrken og Ikke i befolkningen, jf. de kategorier som Danmarks Statistik benytter.

Der er stor interesse fra erhvervsskolerne om området og vi stiller derfor gerne op til et møde for at uddybe ovenstående.