De regionale vindere er kåret
De regionale vindere er fundet! De stærke dommerhold har netop bedømt de flotte og spændende præsentationsvideoer, som htx- og hhx-elever fra hele landet har deltaget i de regionale mesterskaber i DM i Teknologi og Erhvervscase med.
Dommerne var sat på en svær prøve, da de skulle kåre de regionale vindere af DM i Teknologi og Erhvervscase 2021. Der var mange flotte opgaver blandt de 59 hhx- og htx-hold, der var tilmeldt fra hele landet.
De 9 vinderhold, der er gået videre til finalen, blev kåret ved en festlig online-event den 3. september. Kåringen blev livestreamet og Emil Thorup var vært. Se et sammendrag af kåringen her:
Tillykke til finalisterne fra hhx
- Cecilie, Nora og Silja – Niels Brock
- Tobias, Peter og Nikolaj – Tradium
- Alexander, Nanna og Trine – ZBC Vordingborg
- Smilla og Laura – IBC Aabenraa
- Max, Signe, Martin, Emilie og Mikkel – Aarhus business college Vejlby
Tillykke til finalisterne fra htx:
- Benjamin, Emilie og Philip – HCØ Lyngby
- Peter, Simon og Sofus – U/Nord Hillerød
- Anna, Ida og Anders – HTX Skjern
- Kristoffer, Jeppe, Lucas og Alexander – HTX Rybners
Finalistholdene inviteres vanen tro til en spændende finalistdag med middag og overnatning i København. Det er i år den 28.9.2021, dagen før finalen den 29. september 2021 på Børsen i København.