FN's verdensmål

Partnerskab sætter den bæredygtige arbejdsplads på dagsordenen

Nyhed

DEG har i samarbejde med foreningen iLoveGlobalGoals gennemført en national måling, der klarlægger unges krav til deres fremtidige arbejdsplads.

23 verdensmålsskoler skal i de kommende uger svare på iWorkGlobalGoals spørgeskemaet, og vi forventer svar fra flere end 1000 elever fra de danske skoler. 

I første omgang vil vi undersøge de unges holdninger til fremtidens arbejdspladser, da de er fremtidens medarbejdere, og derfor er deres stemmer og krav vigtige at kende for alle danske arbejdspladser, der gerne vil tiltrække de mest engagerede og dygtige medarbejdere.

Next Copenhagen, Roskilde Tekniske Skole og Tietgen har været med til at udvikle spørgeskemaet og arbejdet for, at ånden i verdensmålene går igen. Det betyder konkret, at det i skemaet ikke bare spørges til hensigter og politikker, men til konkrete krav.

Spørgeskemaet er også udviklet på baggrund af et samarbejde med en gruppe unge fra de tre skoler, og deres input har været værdifulde for udformningen af spørgeskemaet.

Verdensmålene som en del af undervisningen

Annette Vilhelmsen, som er næstformand i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier samt medlem i styregruppen i DEGs erhvervsskolenetværk for FN’s verdensmål fortæller om baggrunden for den nationale måling:

- Erhvervsskolerne er meget optagede af verdensmålene og verdensmål 4.7, som mange skoler er i gang med at integrere i undervisningen på eud, eux, htx og hhx, samt på AMU. Undersøgelsen her er vigtig for os at bidrage til, fordi den kan give os et større indblik i, hvordan de unge tænker.

Det er vigtigt for os at lytte til de unge, så vi kan gøre undervisningen mere konkret og nærværende for eleverne, når det kommer til den bæredygtige dagsorden. Jeg forestiller mig også, at undersøgelsen konkret kan bruges i undervisningen som debatoplæg til at få eleverne til at reflektere over, hvordan deres fremtidige arbejdspladser kan agere mere bæredygtigt.

På den måde kan vi udvikle uddannelserne i en retning, der understøtter eftertænksomme medarbejdere til fremtidens bæredygtige samfund, siger Annette Vilhelmsen. 

Elever om deres fremtidige arbejdsplads

I videoen her fortæller elever fra erhvervsskolerne, hvad der betyder noget for dem på deres fremtidige arbejdsplads:

Elevernes prioriteter

Resultatet af den nationale måling viste, at eleverne har følgende 10 krav/ønsker til deres fremtidige arbejdsplads.

De 10 bæredygtighedstiltag erhvervsskoleelver angiver som de vigtigste på en kommende arbejdsplads