Ændring af AUB-loven og eud-loven

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) takker muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovenstående høring.

Afskaffelsen af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet sker som led i omlægningen fra færdiggørelsestaxameter på grundforløb og det generelle praktikpladstaxameter til bonus for lærepladser indgået under grundforløb, som følge af treparten om flere lærepladser og entydigt ansvar. DEG-L vil, i det nedenstående, påpege uhensigtsmæssigheder ved omlægningen, selvom omlægningen allerede er delvist udmøntet.

Grundlæggende mener DEG-L, i forhold til omlægningen, at det er uhensigtsmæssigt, at uddannelsesaftaler, der er indgået inden en elev påbegynder grundforløbet, og uddannelsesaftaler for elever, der er i Ny mesterlære, ikke tæller med i de aftaler, der kan udløse bonus, samtidig med, at der ikke længere er færdiggørelsestaxameter på grundforløbet for disse elever. DEG-L har tidligere foreslået en justering af omlægningen, således at bonussen udløses efter antallet af elever, som efter afslutningen på grundforløb 2 har en uddannelsesaftale.

Derudover bemærker DEG-L, at færdiggørelsestaxameteret, som i tidernes morgen blev indført ved at tage midler ud af undervisningstaksterne, nu endegyldigt omlægges fra en aktivitetsstyret takst til en rammebevilling, samtidig med at der er taget 10 procent af det generelle praktikpladstaxameter. Dette betyder, at en uddannelsesaftale, efter omlægningen kun udløser 90 procent af det generelle praktikpladstaxameter, i forhold til før omlægningen. Rammestyring af bonusordningen betyder desuden, at fremgang i antal af indgåede uddannelsesaftaler på landsplan, medfører en reduceret takst for hver uddannelsesaftale, hvilket kan virke kontraproduktivt ift. at sikre økonomi ude på skolerne til det lærepladsopsøgende arbejde. Denne problematik forstærkes yderligere, hvis det lykkedes at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne. Derfor opfordrer DEG-L til, at ordningen efterreguleres, hvis det sker en markant elevtilgang, for ikke at udhule skolernes ressourcer til det lærepladsopsøgende arbejde.

Erhvervsskolerne udfører et stort arbejde for at få elever og virksomheder til at indgå uddannelsesaftaler, men dette arbejde risikerer at blive forringet, hvis skolernes ressourcer til det lærepladsopsøgende arbejde udhules.'

Afslutningsvis undrer det DEG-L, at det ikke er en del af indeværende høring at indskrive øget bæredygtighed og grøn omstilling som perspektiver i formålsparagraffen for erhvervsuddannelserne, da dette blev vedtaget som en del af aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om udmøntning af pulje til grøn efteruddannelse og opkvalificering fra november 2021. Foreningen er opmærksomme på, at der ikke længere er flertal bag aftalen, men undres over, at denne del af aftalen ikke fastholdes og fremsættes, da det fra bl.a. Regeringens side bliver fremhævet, hvor vigtige erhvervsuddannelserne er for den grønne omstilling.