Indslag på DEG' årsmøde 24. april 2024

Mine Damer, mine Herrer og hvad i ellers måtte se jer selv som.

Tak for muligheden for ved denne festlige lejlighed og på den dag hvor jeg afslutter mine år som medlem af DEG-Bs formandskab at komme med nogle betragtninger efter 68 år under dannelse, 50 års beskæftigelse med didaktik bemyndigelse, lobbyisme, gøgl, og forførelse, 25 år med erhvervsuddannelser, og 8 år i DEG Bs bestyrelse.

Fantastiske år. Tak for dem.

Mine betragtninger vedrører fire forhold.

Det første vedrører tillid og mistillid.

Det andet iscenesættelsen af os alle som sårbare ofre.

Det tredje fornyelsens nødvendighed.

Det fjerde er en hyldest til vildskaben i os alle.

Mine pointer er knyttet til tiden med erhvervsskolerne og derfor er det ikke bare rimeligt, men nødvendigt, at de underbygges med fysiske artefakter i et anvendelsesperspektiv.

(Livrem, seler, redningsvest, hjelm høreværn og sikkerhedsbriller tages på mens der tales).

Vores sektor har gennem alle årene været plaget af selvaccelererende mistillid mellem alle dem, der burde have et fælles mål om at skabe gode rammer for elevernes dannelse og uddannelse.

Mistillid mellem Parterne indbyrdes, mellem parterne og skolernes ledelser, mellem myndigheder og skoler og parter.

Med et Finansministerium med mistillid til alt og alle.

Mistilliden har gjort åbenbart sindssyge tiltag legitime.

Mistilliden har ført til absurd detaljerede regler, omfattende rapporteringssystemer, besynderlige incitamentssystemer og laviner af tilsyn. Med forløbene omkring 26 timers reglen som et godt eksempel.

Løbende nedskæringer er forsøgt forklædt som besparelser på indkøb og markedsføring.

Mistilliden har ført til at man har accepteret byger af rapporter fra konsulenter uden praktisk indsigt i området.

Man har ikke bare gået med livrem og seler. Men med livrem, seler, redningsvest og sikkerhedshjelm.

Det hele så omklamrende at det er meget, meget vanskeligt at bevæge sig som lærer, skole eller bestyrelse.

Men ikke nok med det.

Fokus i den samfundsmæssige samtale og i politikernes ageren er flyttet - fra det fantastiske i at være et lærende menneske - til det forfærdelige i - at vi så godt som alle elever og lærere er svagelige ofre for en næsten uendelig række af deprimerende vilkår og overgreb. Dem der ikke er ofre får en diagnose.

Dyrkelsen af svagheden, dyrkelse af offeret er blevet det fokusværdige og bevillingsudløsende.

En meget stor del af skolernes midler er nu flyttet fra almenområdet til offer- og sygdomsomsorg.

Jammerforskere har kronede dage i etableringen af offerfortællinger.

De spørger ikke om - hvornår du er holdt op med at slå din kone, men på tilsvarende spørger de om på hvilke nye og spændende måder du mistrives, er stresset, sårbar, psykisk syg eller udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

Men spurgt på en mere balanceret måde, viser det sig at 80% af eleverne trives godt eller meget godt emotionelt og socialt (sikkerhedsudstyret suppleres med luffer).

Vi italesættes som ofre, der skal pakkes yderligere ind. Ofre hvis væsentligste tilbageværende livsytring er klagesang og fløjteblæsning (Blæser i fløjte).

I denne omfattende indpakning er det fantastisk, at vi har set så mange meget dygtige mennesker komme ud fra vore uddannelser og ud i samfundet.

Meget er lykkedes, men vi må også se i øjnene, at vi står uden løsning på en række af de samme problemer, som vi stod med for 25 år siden. For få elever, for stort frafald og vanskeligheder ved at skaffe kvalificerede lærere.

Det er ikke en succes – det er en fiasko.

Vi kommer ikke til at løse disse problemer ved at gøre som vi hidtil har gjort.

Nutidens udfordringer og fremtidens muligheder kan ikke løses eller udfoldes med mere af det, der har vist sig ikke at slå til.

Skal skolerne gribe nutidens muligheder og være med til at skabe rammer for læring der er et adækvat bud på fremtidens udfordringer, så må vi for det første ud af den kvælende indpakning.

(sikkerhedsbeklædning tages af og kastes væk).

Det er der heldigvis mange andre politikere og andre gode folk der har indset og tidens løsen er blevet tillid.

Tillid til at fjernes begrænsningerne, så vil de frisatte bevæge sig i retning af mere paradisiske tilstande.

Og ja jeg tror på bemyndigelse til selvstændig handling – men ikke på blind tillid.

Blind tillid er ligesom håb ikke en strategi – det er ønsketænkning.

Tillid skal begrundes.

Begrundes i viden om, at der er et ønske hos dem der frisættes og dem der frisætter om at nå fælles mål for udvikling af institutionerne. Begrundes i erfaringer med at frisættelsen følges op af en bevægelse i den ønskede retning.

Frisættelse til kortere arbejdstid og til fortsat anvendelse af fortidens undervisning, som det nærmest tilfældet i den nye aftale om folkeskolen, er ikke en vej frem.

Vi må bevise, at vi er tilliden værdig, ved at besvare tilliden med modet til at eksperimentere med nye læringsformer.

Eksperimenter i samarbejde og fællesskab mellem interessenterne på tværs af de skel som tidligere mistillid har skabt mellem os.

Vi skal lære at bruge alle de muligheder som ny viden om læring og nye læremidler og teknologier giver os.

Der skal forsigtigt men frygtløst arbejdes med, Kunstig intelligens. Læreren som læringsproceskonsulent. Nye digitale og analoge lære midler.

Vi skal generobre glæden ved at læring er svært, at det ikke er synd for eleverne at noget er vanskeligt. Modstanden vanskelighederne der overvindes er det der giver sejren værdi.

Vi skal ikke opgive omsorgen for dem der har brug for den, men fokus skal flyttes - fra omsorg, fra ynkeligheden - til udvikling af robusthed, læringssult og livsbegejstring.

Skills som vi lige har oplevet i Roskilde er en fremragede demonstration af faglig dygtighed og livsvilje.

Fokus skal være på de lærere og elever, der møder op og skaber resultaterne. Ikke på at begræde hvor få man er. Ikke på de elever man drømmer. Men på dem der mødt op.

De mange år med erhvervsuddannelserne har år for år styrket min tro på vores uddannelsesform og vores elever og medarbejdere. Kombinationen af hånd og ånd, krop, hjerne og læring vil alle uanset hvilket fag de skal tilegne sig blive dygtigere af. Uanset om du skal være ingeniør, Sosu, jurist eller smed.

Vores virkefelt. Den fysiske virkelighed har taget magten tilbage fra symbolanalytikerne, på skræmmende voldsom vis.

Klimaet, krigene, epidemierne kræver fysisk virkelige svar. Fra dygtige livsbegejstrede mennesker.

Vores elever står med den fysiske verden mellem hænderne og er dem der kan levere nogle af de svar verden skriger på.

(Der tændes et lys).

Vi skal give eleverne forudsætningerne for at tage sig selv og deres fulde potentiale i besiddelse.

Vi skal støtte eleverne i at blive empatiske og til at have en genuin interesse i at være en del af et fællesskab.

(Der tændes en fakkel ved lyset).

Vi skal have viljen til vildskab tilbage.

Vildskab til at foreslå nye løsninger som gamle hvide mænd som mig aldrig har forestillet sig.

Vildskab der kan skabe stærke individer der kan leve og lære i en verden der har i den grad brug for lyspunkter.

Lad os hver dag give dem adgang til den viden, den vildskab, den gnist, der kan holde blodet flydende og flammerne i live.

Lad os udbringe en skål for vildskab og kreativitet.

Glasset med petroleum løftes.

(Der blæses ild)

Tak for ordet